En ledelse besidder større forandringskraft og værdiskabelsespotentiale, hvis den som gruppe er fokuseret målsætningsmæssigt, afklaret opgavefordelingsmæssigt, enig holdningsmæssigt, afstemt adfærdsmæssigt og strategisk fokuseret og handlende. Det er mange ledelser ikke. Jeg oplever fx ofte, at ledelser fra sag til sag skaber enighed, men gør det uden at beskæftige sig med uartikulerede og problematiske forskelle i grundlæggende forretningsforståelse eller ledelsesholdninger.
Desuden møder jeg fx ofte lav effektivitet i ledelsesarbejdet, fordi ledelsesprocesserne ikke er veltrimmede selv i meget proces- og effektivitetsfokuserede virksomheder og organisationer.
Med udgangspunkt i den enkelte ledelses situation, mål og ambitionsniveau faciliterer jeg etablering og implementering af en fælles ledelsesplatform, hvorfra den med de bedste forudsætninger kan yde sit bidrag til forretningsmæssig og organisatorisk værdiskabelse, udvikling og målopfyldelse.