Ledergruppen i Vejdirektoratet

Vi havde brug for et seminar, hvor vi kunne få hold på en lang række forbedringspunkter, som vi havde samlet sammen gennem længere tid for en større drifts- og udviklingsaktivitet. Resultatet af seminaret var overordentligt positivt og blev et effektivt afsæt for den efterfølgende projektorganisation. To måneder efter seminaret kører vi helt efter de linier der blev lagt. Peters rolle var at sikre at alle deltagerne blev involveret i processen og at holde selve processen effektivt på sporet. Peter forstår at være synlig og usynlig på de rigtige tidspunkter. Mine bedste anbefalinger!

Knud Erik Andersen, Vej- og Trafikchef, Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet har det direkte ansvar for planlægning, projektering, anlæg samt drift og vedligehold af statsvejnettet.

Vej- og trafikområdet varetager udarbejdelse af vejregler, varetagelse af CEN-arbejdet, samt opsamling og formidling af best practice-erfaringer på vejområdet.

Hertil kommer myndighedopgaver i henhold til vejlovgivningen, herunder behandling af klager og tvister. Tillige står Vej- og trafikområdet for udarbejdelse af trafik-, transport- og fremkommelighedsstatistik og koordinerende planlægning af statsvejnettets udbygning og udvikling.