Ledelsesmæssing sync

Den amerikanske psykolog og antropolog Michael Maccoby har igennem et langt liv beskæftiget sig med ledelse og organisationer. Bl.a. har han gjort sig betragtninger om ledelsesidealerne i henholdsvis industri- og vidensamfundet. Betragtningerne kan bruges til at forstå vigtige forhindringer for effektivitet og værdiskabelse i ledelser på alle niveauer. Et par af Maccobys bud på (paradigme)skift i ledelsesidealer og –fokus er:

• fra stabilitet (if it ain’t broken, why fix it) i industrisamfundet til ”continuous improvement” i vidensamfundet.

• fra uafhængighed, arbejdsdeling og autonomi i hierarkier til gensidig afhængighed og samarbejde i netværk.

• fra produktionsexcellence til værdiskabelse.

• fra virksomhedsinternt til virksomhedseksternt fokus.

Man kan sagtens diskutere, om de enkelte skift i ledelsesidealer primært skyldes samfundsudviklingen. Den diskussion er interessant og vigtig. Her lader jeg den ligge.

For det, der slår mig, når jeg læser Maccobys bevægelsesbetragtninger i relation til skift i ledelsesidealer er, at jeg oplever, at den kan bruges til at grovinddele ledere i de to idealer i den forstand, at nogle ledere bekender sig (primært) til det ene sæt idealer, andre til det andet. Problemer, dårlig og ineffektiv ledelse opstår i to situationer:

1. Når begge grundlæggende anskuelser er til stede i en ledelse og forstærkes af, at forskellene i ledelsesidealer er ubevidste og ikke-erkendte. Forskellene kommer både til udtryk som forskellige beslutningskriterier og løsningsforslag i konkrete sammenhænge og som ufrugtbare og langsommelige beslutningsprocesser, fordi ledelsesforståelserne er grundlæggende forskellige.

2. Når lederens anskuelser og forståelse svarer til det ene ideal, mens vedkommendes organisation befinder sig i den anden type samfund.

Så måske var det værd at foretage et virkelighedscheck i din ledelse. Hvis dine ledelseskolleger ikke har tid, fx fordi en ny, vigtig hastesag har ryddet dagsordenen – og den slags kan godt tage tid at blive enig om håndteringen af, fordi I traditionen tror skal udkæmpe skyttegravskrig (samme våben, taktik og position, ingen bevægelse eller vinder, kun gode spildte kræfter og langsom opslidning og udmarvning) og som sædvanlig ender med laveste fællesnævnerbeslutning, som ikke løser problemer og mest sandsynligt vil medføre, at I snart igen står med en haster – for det gør dårlige beslutninger: de bider sig selv i halen med stigende hastighed – så fortvivl kun delvist og fokuser i stedet på din egen del af organisationen. Start således med at tage din egen ledelsespuls: slår den i takt med bevægelserne i og omkring dig og din organisation? Er din ledelsesindsats synkroniseret med den virkelighed, du i og uden for din del af organisationen befinder dig i sammen med dine medarbejdere?